Om 2 bedstemødrene og deres børnebørn i Osu

Benjamin og Sophia
Benjamin er 10 år og bor sammen med 83 årige bedstemor Sophia Aryee i et hus tilhørende nogle slægtninge, der har ladet dem bor der, men i øvrigt ikke tager sig af dem. De har boet der de sidste 4 år. I et rum ved siden af deres bor en ældre mandlig slægtning, hvilket gør at Sophia ikke oplever sig helt alene omkring at have ansvaret for Benjamin. Hans mor bor i Osu, men hun fik bedstemor Sophia til, da Benjamin var lille, at tage ansvaret for ham, da hun ikke selv var i stand til at tage forsvarligt vare på ham. Og siden har hun fået en større flok børn med forskellige fædre, som hun også har vanskeligt ved at tage sig af. Det betyder at selv om Bruce møder hans mor hele tiden i området, har han ikke meget at gøre med hende eller rettere hun vil ikke have noget at gøre med ham.


Bedstemor Sophia og børn fra huset

Benjamin går i første klasse i Rangoon skole i naboområdet til Osu. Han hå-ber på at det lykkedes ham at komme i tredje klasse næste gang, nu har han gået i første klasse de sidste 2½ år, og er ikke kommet videre fordi han ikke har kunnet følge med de andre i klassen. Men han skal også prøve at hjælpe Sophia med at skaffe mad og derfor må han ofte undlade at gå i skole eller gå fra skolen før de andre, fordi han er nødt til at passe nogle aftaler, han har med nogle af de lokale små forretninger i Osu, hvor han hjælper dem med mindre arbejde og derved får lidt penge eller noget mad med hjem til ham og Sophia. Det er dog en situation som Sophia ikke er glad for, dels sy-nes hun at børn skal have lov til at kunne lege og udforske verden, dels er det vigtigt for hende at Benjamin går i skole, for ellers ender han blot på ga-den mere udsat end ellers og så vil alt det hun har forsøgt at gøre for ham være forgæves.

Huset, hvor Sophia og Benjamin bor i et rum, huser 4 generationer alders-mæssigt ikke familiemæssigt. Der bor omkring 25 personer i de rum, der er omkring en gårdsplads på 4x5 meter, med rum som er på ca. 3x4 meter eller mindre. Enkelte af dem har en elektrisk installation, men synes ikke at virke, i det hele taget er elektriske installationer i Osu et kapitel for sig, tilsynela-dende har mange, der er frygtløse nok, forsøgt sig med deres egen installati-ons teknik for at få adgang til strøm. Hvilket ofte har medført ulykker både i form af stød og brand.

Adgangen til gården sker igennem en labyrint af smalle stræder, hvor det nogle gange ikke er muligt at 2 personer kan passere hinanden. I den tredje eller fjerde gård findes Sophia’s og Benjamin’s sted, der nærmest var en ba-geovn, på det tidspunkt jeg var der. Ingen luft og kun skygge fra husene, hvilket gjorde at luften stod stille og var nærmest gloende. Gårdspladsen er det centrale mødested for alle små og store, den er legeplads, den er stedet hvor der hviles i en stol (jeg fik en hvid plast stol, der var hægtet sammen med ståltråd at sidde i), tørreplads for vasketøjet, vaskeplads for beboerne, spisested ved måltiderne og ”køkken” med åbne ildsteder. Det skal her tilfø-jes at husene enten er af soltørrede lersten eller træ, medens taget oftest er blikplade. Under alle omstændigheder er hvert plads og hjørne udnyttet til det yderste, men der var rent over alt på gårdspladsen, der flød ikke med affald eller andet unødvendigt.

Bruce og Pauline
Bruce Nortey er 10 år og bor sammen med bedstemor Pauline på 85 år. De bor sammen med 18-20 andre, hvor nogle af dem er fjerne slægtninge, me-dens andre ikke er i familie, men blot bor der. Bruce’s forældre rejste for nogle år siden til Liberia for at arbejde og være i stand til at sende penge til Bruce og bedstemor Pauline. Men siden har de ikke ladet høre fra sig, og in-gen ved om de fortsat er i Liberia eller de er døde i forbindelse med de for-færdelige myrderier, der skete under den nyligt afsluttede borgerkrig.


Bedstemor Pauline og Bruce

Han går i første klasse på St. Barnabas Anglican School til trods for at han reelt skulle være i 3-4 klasse, men det har ikke været muligt at fastholde ham kontinuerligt i skolen, således han kunne nå et tilstrækkeligt videns ni-veau, der betød at han kunne komme videre i skoleforløbet. Derfor har han de sidste 3 år været i første klasse. Pauline forsøger at få Bruce til at arbejde lidt for dog at tjene lidt penge til deres underhold, men han har ikke lyst til at arbejde og forsøger altid at undgå det ved at forsvinde, når han bliver klar over at Pauline vil have ham til at tage kontakt til nogle af de lokale folk, der har brug for at nogle løber ærinder for dem eller hjælper dem med et og an-det. Pauline er godt klar over, at Bruce burde have lov til at lege sammen med de andre drenge i området, og at han forsvinder for netop at lege med dem, og derfor forsøger hun at klare situationen ved hjælp af andre.

De bor i hvad der kan betegnes som en storfamilie selvom kun få af dem er deres egentlige familie. Bruce og Pauline deler et rum på omkring 3x4 meter hvor kunne det allermest nødvendige i form af seng til Pauline og madras til Bruce er der. Det meste af pladsen er optaget af det mest nødvendige og simple husgeråd samt tøj, der bestemt ikke er indkøbt fornyeligt. Der er dog også plads til en kat, der bestemt ikke ser ud til at få mad hver dag. Pauline har boet her i 16 år.

Jeg kom ind til deres sted igennem en smal indgang mellem 2 huse, hvor der i baggården var bygget yderligere rum i tilknytning til 2 huse ud mod gaden, hvor Pauline og Bruce havde et af rummene. De andre beboere var mest kvinder og børn, tilsyneladende var der ingen mænd blandt dem. 2 yngre kvinder var i gang med at gøre hår i stand på en tredje, umiddelbart synes det at være en udefra kommende, der fik håret ordnet her. En anden yngre kvinder synes at sove rusen ud eller også koksede hun helt af drugs under en eller anden form, en tredje opførte sig som om hun tog mig for at være hen-des kunde (hun synes at være prostitueret). Udover at være opholdssted for de voksne (både arbejdende og sovende) var gården legeplads for 5-7 børn i alderen 1 til 11-12 år, samtidig med at den visse steder også blev brugt som affaldsplads for husaffald.